Linda's Krea Blog

Linda's Krea Blog

********************************

(credit: digital-elements.com) Jeg ELSKER at være kreativ med papir, saks, lim, stempler og pynt. Om det er på kort eller som scrap layouts (LO) er ligegyldigt.
Har arbejdet med stempler siden 2000, og været igang med scrapbooking siden maj 2005. Det er et helt fantastisk univers at være med i, og at jeg har fået et stort netværk af piger med de samme interesser - det er bare prikken over i'et.

16. december

JulepyntPosted by Linda Tuesday, December 16 2008 09:45:10

Jeg er hjemme med 2 syge børn idag, igår var 'kun' Oliver syg. Han var rigtig dårlig og lå bare på langs det meste af dagen, og det gav mig en lille smule tid til at lege videre med mine "triangle boxes". Jeg når nok ikke noget idag, har en 2 årig som vil sidde på skødet af mor HELE tiden! (skønt, alligevel...)

Fik lavet en, inspirationen fik jeg HER. Syntes den var helt fantastisk, mit resultat ser sådan ud:

Jeg har ikke helt de samme mængder punches mv. som andre, men den blev rigtig sød synes jeg. Har brugt QK cookie cutter scallop dies, runde cirkler i forskellige størrelser, den buede hvide kant på huen er fra englen fra QK og sidst har jeg brugt 2 blade fra QK's julestjerne til overskægget.

Nu kun 8 dage til jul, og jeg håber al sygdom er forduftet inden. Ha' en god tirsdag, håber ikke vi skal mærke flere rystelser herude LANGT fra Malmö.

  • Comments(0)//scrapblog.kongerslev.com/#post70

Julepynt - igen

JulepyntPosted by Linda Saturday, December 13 2008 22:13:21

Jeg elsker bare at lave julepynt, og gerne noget der ikke er så "almindeligt". Så jeg har lavet et 'juletræ' som jeg fandt på Splitcoaststampers - HER.

og et billede mere:

Altså - dette er mit første forsøg, men synes det blev fint. :) Skal ha' lavet nogle flere, det var sjovt at lave, og jeg har mange mange ideer der skal prøves.

Og NU har jeg også tid, alle julekortene blev afsluttet idag og ligger nu på køkkenbordet, inkl. frimærker, så de bliver postet imorgen! Dejlig fornemmelse, MEN jeg MÅ MÅ MÅ finde på noget lidt mere simpelt til næste år. ;) Vi ser tiden an.

13. december idag, har overstået en super sjov julefrokost i SST og mangler kun 1-2 julegaver. Jeg elsker december, kan ikke få nok.

Tak fordi du kiggede forbi //Linda

  • Comments(1)//scrapblog.kongerslev.com/#post69

3. december..

JulepyntPosted by Linda Wednesday, December 03 2008 20:29:42

Ja, og så glemte jeg at lægge vejledningen til stjernen, og det beklager jeg naturligvis. Gik lidt i panik, for jeg var ikke sikker på at jeg havde gemt linket, men DET HAVDE jeg :) og den findes HER.

Og så vil jeg vise et lille udsnit af mine lys, som jeg har MASSER tilbage af. Sådan er livet, det er svært at forudse julemarkeder...


Rigtig god aften, nyd resten af 3. december. Det gør jeg :D

  • Comments(3)//scrapblog.kongerslev.com/#post67

Forsømt

JulepyntPosted by Linda Tuesday, December 02 2008 20:46:54

Jeg har forsømt min blog, hold da op det er længe siden jeg har skrevet her. Og det er ikke fordi jeg ikke får lavet noget kreativt, jeg får lavet masser. MEN - derfra og til at skrive her og vise frem - vejen har været lang på det sidste.

Jeg har set rundt omkring at jule headerne på bloggene er begyndt at dukke frem, og jeg vil også ha' en - den kommer inden jul ;).

Jeg har lavet julekort (er stadig igang med dem), julepynt (stærkt inspireret af Gitte/Kvittevit) og malet lys osv. Der har været mange mange gode, sjove og kreative timer. Har mødtes med veninder og været til free - og hygge scrap, og nyder hvert minut jeg tilbringer kreativt.

På nettet fandt jeg opskriften til denne fantastiske stjerne, som bare har lagt mig ned, den er så smuk. Denne store model hænger og pryder i mit køkkenvindue:

Blog Image


og en mindre model på mit lille, knapt så ægte, juletræ:
Blog Image

Link til vejledingen er her. Den lille stjerne har målene på strimlerne: 9cm x 0,5 cm.

Ungerne har været til fotograf, og billederne blev SÅ gode. Tak igen til Gitte, fordi jeg måtte komme med på 'holdet' til fotografering. Billedet her bruger jeg som "julepynt" - de ville ikke sidde ved siden af snemanden, og jeg synes det blev så komisk:

Blog Image


Tak fordi du kiggede med. //Linda

  • Comments(3)//scrapblog.kongerslev.com/#post66

Diverse prutter

JulepyntPosted by Linda Sunday, December 30 2007 11:38:01

Jeg fik ideen fra forskellige kilder, bl.a. fra Splitcoaststampers. Og så var det ellers igang. Fik kun lavet nogle stykker til bl.a. vores nabo.. Men de ER da skønne, ikke?

Blog Image

Der er mini Marshmallows og Maltesers i cellofanposer! :)

  • Comments(4)//scrapblog.kongerslev.com/#post38

Julekurv.

JulepyntPosted by Linda Saturday, December 22 2007 15:21:37

Endnu en ting som jeg har moret mig med, en sød lille julekurv, som kan fyldes med chokolade mm. Givet væk i gave og der står endnu en som skal gives væk idag eller imorgen.

Blog Image

Nem at gå til, men det tager ca. 2. verdenskrig at lime alle dele papir på bagefter foldningen. Men - absolut det hele værd.

  • Comments(0)//scrapblog.kongerslev.com/#post35

Kræmmerhus

JulepyntPosted by Linda Saturday, December 22 2007 15:20:04

Dette har jeg også prøvet at lave. Tror at SuzziQ var den første til at lægge det på sin blog med vejledning, men det var Kvittevit/Gitte der lærte mig at lave dem til DreamCrop.

Blog Image

Rigtig sød og smuk ting, og meget meget nem at lave! Tak for super inspration til dem der har fortjent det.

  • Comments(3)//scrapblog.kongerslev.com/#post34

Glas kugler

JulepyntPosted by Linda Saturday, December 22 2007 15:17:57

Jeg har faktisk afprøvet rigtig mange sjove ting denne november/december. Ikke mindst disse juleglaskugler. Stemplet på transparant papir og farvelagt, puttet ind i kuglen og fyldt med lidt sne og glimmer. Fantastisk smukke IRL.

Blog Image


Lige til at hænge på juletræet.

  • Comments(0)//scrapblog.kongerslev.com/#post33
Next »