Os i Danmark - Kongerslev's Blog

Os i Danmark - Kongerslev's Blog

Fam. Kongerslev i DK

En ganske alm. dansk familie med et dejligt hus lidt nord for Roskilde, 2 dejlige unger og masser af projekter :) - og selvfølgelig ALT for lidt tid!

Vi elsker weekender og ferier - synd der ikke er flere af dem!

Med tog ... suk!

"Dagbog" - med mellemrumPosted by Linda Saturday, September 20 2008 17:36:52

Jeg har haft den blandede fornøjelse at skulle med offentlige transportmidler i 3 dage, da jeg var på SAS kursus ved Kongens Nytorv. Og det er altså en blandet fornøjelse!!!

Mandag. Sætter mig i toget overfor en meget fin ældre dame, som sidder og løser kryds og tværs. Hun har en stor taske stående på gulvet mellem sine ben, hun har sin jakke lagt sirligt sammen ved sin side, og hun sidder på pladsen ved 'gangen'. Vinduespladsen er tom. Hun kigger olmt på menneskerne omkring hende, og da en kvinde kommer ind i toget og vil ind og sidde ved siden af hende, værdiger hun hende IKKE et blik, og hun ikke så meget som rykker sig en tomme for at den anden har plads til at komme ind. Jakken bliver ikke rykket, det hele forbliver som da jeg satte mig på sædet overfor. Jeg var målløs.

Metroen kører fra Vanløse og stopper mellem 2 stationer. Her holder vi i 15 min!! og folk ringer til taxa osv, der er ting der skal nås. Da vi så kommer til næste station, så står der folk nok til 5 tog! De skal alle sammen med, og der bliver så fyldt at jeg næsten ikke kan trække vejret. Skal ikke engang tænke ordet 'klaustrofobi' - det var frygteligt. Det var lige før jeg ikke kunne komme AF toget pga denne hobe af mennesker.

Tirsdag. To unge fyre sidder og snakker om at pjække fra arbejdet, købe mp3 afspillere via arbejdet og om deres meget lidt inspirerende bytur fra i lørdags. Nej, jeg gider bare ikke at sidde og overhøre sådan en samtale, de talte højt nok til at hele toget kunne høre dem.

På Kongens Nytorv inden jeg skulle med metroen, var der en der opdagede at hun havde fået stjålet sin pung. Skrig og skrål osv. Det er også bare for meget. En mand ved siden af mig hører så høj musik i sin mp3 at jeg føler jeg er på diskotek. Tak for kaffe!

Onsdag. Sidste dag, glæder mig til at komme på arbejdet igen, hvor jeg kan sidde i min egen bil, og høre min egen musik. Dog skal DSB have ros, for de var ikke forsinkede på nogle af de afgange jeg skulle med, hvilket må siges at være en bedrift der ville noget.

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by annette g. p. Saturday, September 20 2008 23:44:02

Ja, det er altid en oplevelse at køre med det offentlige !!! (sætter sor pris på at arbejde i cykleafstand efter 13 år med de offentlige). Men jeg er nu glad for at I er flyttet fra Nørrebro, så jeg ikke behøver at være nervøse for jer......