Os i Danmark - Kongerslev's Blog

Os i Danmark - Kongerslev's Blog

Fam. Kongerslev i DK

En ganske alm. dansk familie med et dejligt hus lidt nord for Roskilde, 2 dejlige unger og masser af projekter :) - og selvfølgelig ALT for lidt tid!

Vi elsker weekender og ferier - synd der ikke er flere af dem!

Ny side

"Dagbog" - med mellemrumPosted by Linda Sunday, February 15 2009 10:37:17

Jeg har valgt at 'nedlægge' denne blog, til fordel for en anden side, jeg er igang med. Den nye side er også en blog - men denne har langt flere features end denne, så den nye kan også bruges som vores 'basishjemmeside'.

Jeg håber du vil besøge den nye side, og følge lidt med i vores version af en dansk familie.

http://lskongerslev.blogspot.com

På gensyn.

  • Comments(0)//dkblog.kongerslev.com/#post92

Skoleklar?

"Dagbog" - med mellemrumPosted by Linda Thursday, November 06 2008 13:17:43

Så blev min søn, af børnehaven, vurderet skoleklar. Far har været til intro møde på skolen og det var en overvældende oplevelse. Fik et skema med hjem over de kompetancer de skal være i besiddelse af LIGE NU. :S - jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde, for når jeg ser på den seddel, så ved jeg slet ikke om JEG ville være skoleklar, altså NU - som 35 årig.

Blandt andet står der at børn skal kunne spille et spil og følge reglerne uden at snyde. Gør vi selv det? Hånden på hjertet, når der spilles Trivial P. - så laver vi da lidt om på reglerne og kan gå begge veje i samme kast. Når der tages en quiz på nettet bliver der googlet i smug for at finde svarene. En "tip en 13'er" kupon med 'almene' spørgsmål får nogen til at ringe efter svar. Og jeg kunne blive ved. Reglerne til et spil bliver læst 1 gang - nemlig første gang man køber spillet. Og så lægger man selv sin egen version elegant splattet ud over de fine små sorte ord. Man kan skimme efter, for at finde ud af at DET gjorde vi ikke sidst vi spillede. Gæsterne ryster på hovedet, for de har jo heller ikke fulgt de regler, men lavet deres egne - som så er 3. version af et regelsæt alle skal spille inde for. Og så forventer vi at vores BØRN på 5 år skal kunne spille et spil efter reglerne? hmmmm.

At vaske hænder UOPFORDRET er også en kompetance der står skrevet. Nu bor der kun 2 børn hjemme hos os, og ingen af dem vasker hænder uopfordret. Eller - lillesøster kan jo godt finde på at sige, at hun gerne vil vaske hænder. Men under dække af at hun vil plaske og sprøjte, sjaske og lege med vandet i timevis, uden overhovedet at nærme sig sæben eller noget der ligner håndvask. Så jeg bliver - igen - lidt bekymret. Er det mig som mor der har fejlet, for ikke at lære mine børn om den hygiejniske gevinst der er ved hyppig og grundig håndvask? Forklare hvor mange slemme bakterier vi kan være foruden, og vise grafer der tydeligt fortæller, at man kan nedbringe sygdomme og snotnæser i familien? Med lidt røde kinder spørger jeg forsigtigt kollegaer og venner, som alle kan fortælle (hvad jeg iøvrigt også forestillede mig) at ca. 99% af børn i Danmark IKKE vasker hænder uopfordret - for slet ikke at tale om OPFORDRET! Pyh ha, her faldt en lille sten fra hjertet, heller ikke på dette punkt er mine børn atypiske.

De skal have overblik til at huske madpakke og penalhus (og alle delene i det) når de forlader skolen. For ikke at tale om hue, vanter, trøje, jakke osv. Nu ved jeg ikke om dem som har skrevet sedlen, har været inde i et klasselokale i en 4. klasse? Jeg har hørt om det fra andre, og sådan et lokale skulle flyde med jakker, trøjer og ting fra skoletasken i ét væk, og som en kollega så flot siger: "ting forsvinder som i et stort sort hul henne i skolen, fordi børnene glemmer det".
Min søn kan næsten ikke huske fra næse til mund, han går mere op i hvad børnetimen iaften kan bringe eller om han må spille playstation når han kommer hjem, end at tænke på at madkassen skal fragtes fra køleskabet til tasken. Og hans hue? "Hvad er en hue?" kunne han lige så godt spørge om. Puh ha, kan godt se at vi skal til at spare sammen så vi kan købe et lager af tilbehør - for jeg ved med sikkerhed at han ikke er typen der hver dag hjembringer sine vanter, hue, penalhus, madkasse - you name it.

Og min sidste, men mon ikke størte, bekymring er:
HVORDAN bliver MOR skoleklar? Bliver jeg også vurderet? De kloge siger at det tager 14 dage for et barn at vænne sig til at gå i skole, og det tager 3 måneder for forældrene. Måske er det lige i underkanten, tror nærmere det tager 3 år for mig. Min lille dreng. Skal man virkelig have et skolebarn til sommer? Det er en skræmmende tanke, og alligevel super sej. Jeg er et væld af blandede følelser - de river mig i vidt forskellige retninger. Men klar eller ej (her taler vi om MOR) - så skal han jo starte på et tidspunkt. Tænker samme tanker som da han startede i børnehaven. Han var ALT for lille (i mors øjne) og det var SÅ overvældende. Men han havde det jo godt, kunne sagtens klare sig med færre voksne pr. barn, kunne sagtens finde legekammerater, lærte hurtigt rutiner osv.

Så mon ikke min store dreng vokser med opgaven, som alle andre også gør? En ting er sikkert, alfabetet er indøvet allerede nu, rim og remser er på plads, tælleapparatet er så småt gået igang OG han glæder sig. Så må mor se til (lidt bekymret) i baggrunden.

  • Comments(1)//dkblog.kongerslev.com/#post91

Hvor kommer de fra?

Om ungernePosted by Linda Thursday, September 25 2008 20:29:18

Vi sidder og snakker igår aftes, om hvor de forskellige i familien bor og kommer fra, og hvor forskellige dyr kommer fra.

Mor/far: "Oliver, hvor kommer tante Helene fra"

Oliver: "Sverige"

Mor/far: "hvor bor morfar og Donna?"

Oliver: "Amerika"

Mor/far: "hvor kommer kænguruen fra?"

Oliver: "Australien"

Mor/far: "Hvor kommer farmor så fra??"

Oliver: "Ishøj"

- Ja, det er jo egentlig rigtigt!!! Men han ved nu godt at hun egentlig kommer fra Mauritius.

  • Comments(0)//dkblog.kongerslev.com/#post90

Med tog ... suk!

"Dagbog" - med mellemrumPosted by Linda Saturday, September 20 2008 17:36:52

Jeg har haft den blandede fornøjelse at skulle med offentlige transportmidler i 3 dage, da jeg var på SAS kursus ved Kongens Nytorv. Og det er altså en blandet fornøjelse!!!

Mandag. Sætter mig i toget overfor en meget fin ældre dame, som sidder og løser kryds og tværs. Hun har en stor taske stående på gulvet mellem sine ben, hun har sin jakke lagt sirligt sammen ved sin side, og hun sidder på pladsen ved 'gangen'. Vinduespladsen er tom. Hun kigger olmt på menneskerne omkring hende, og da en kvinde kommer ind i toget og vil ind og sidde ved siden af hende, værdiger hun hende IKKE et blik, og hun ikke så meget som rykker sig en tomme for at den anden har plads til at komme ind. Jakken bliver ikke rykket, det hele forbliver som da jeg satte mig på sædet overfor. Jeg var målløs.

Metroen kører fra Vanløse og stopper mellem 2 stationer. Her holder vi i 15 min!! og folk ringer til taxa osv, der er ting der skal nås. Da vi så kommer til næste station, så står der folk nok til 5 tog! De skal alle sammen med, og der bliver så fyldt at jeg næsten ikke kan trække vejret. Skal ikke engang tænke ordet 'klaustrofobi' - det var frygteligt. Det var lige før jeg ikke kunne komme AF toget pga denne hobe af mennesker.

Tirsdag. To unge fyre sidder og snakker om at pjække fra arbejdet, købe mp3 afspillere via arbejdet og om deres meget lidt inspirerende bytur fra i lørdags. Nej, jeg gider bare ikke at sidde og overhøre sådan en samtale, de talte højt nok til at hele toget kunne høre dem.

På Kongens Nytorv inden jeg skulle med metroen, var der en der opdagede at hun havde fået stjålet sin pung. Skrig og skrål osv. Det er også bare for meget. En mand ved siden af mig hører så høj musik i sin mp3 at jeg føler jeg er på diskotek. Tak for kaffe!

Onsdag. Sidste dag, glæder mig til at komme på arbejdet igen, hvor jeg kan sidde i min egen bil, og høre min egen musik. Dog skal DSB have ros, for de var ikke forsinkede på nogle af de afgange jeg skulle med, hvilket må siges at være en bedrift der ville noget.

  • Comments(1)//dkblog.kongerslev.com/#post89

Godt begyndt ...

"Dagbog" - med mellemrumPosted by Linda Monday, August 11 2008 12:57:21

... er halvt fuldendt.

Og det er nok slet ikke løgn, ihvertfald er mormor taget på tur med de små terrorister og mor og far leger nedrivningsarbejdere:

Blog Image

Den ene væg er nu fri for det yderste lag tapet, og vi knokler videre :).

  • Comments(0)//dkblog.kongerslev.com/#post88

der gik KAGE i det

"Dagbog" - med mellemrumPosted by Linda Saturday, June 21 2008 20:36:16

Sommerfest i børnehaven - det betyder KAGEKONKURRENCE. Sidste år lavede jeg en lille gul bus, den var rigtig tidskrævende og hårudrivende at lave, så i år tænkte jeg at det skulle være simpelt. Mini muffins, hvad kunne være nemmere?

Og i mit hovede havde jeg nok en anden tidshorisont end hvad virkeligheden bød på. Men - her er resultatet.

Blog Image

Blog Image

Der var ca. 60 af hver, og tro mig, det tog LANG tid. Så lad os se om jeg overhovedet er med til næste år.

  • Comments(0)//dkblog.kongerslev.com/#post87

uFRIvillig ...

Om ungernePosted by Linda Thursday, June 12 2008 12:50:22

På tirsdag den 17. juni har kommunerne bebudet en lock out af alle pædagoger i landet. Så hvis ikke regeringen griber ind i konflikten, som ikke kan løses på andre måder nu, så står vi og mange mange andre uden børnepasning i børnehaven. Dagplejen kører videre som sædvanlig, de har stemt ja til deres overenskomst.

Jeg er desværre den eneste på mit arbejde i "min gruppe" der har barn i institution, så tolerancen over for at jeg evt. medbringer Oliver vil nok ikke være så stor.

Det er mest ærgerligt hvis sommerfesten i børnehaven d. 20/6 bliver aflyst, det vil være rigtig rigtig synd for ungerne.

Vi ser frem til nogle spændende dage, og ellers ser vi frem til noget fritid med Oliver. Gad vide hvordan vi får det hele til at hænge sammen i næste uge ?? Jeg er nok ikke den eneste med det spørgsmål - og tankerne flyver straks til dem der har været ramt i de sidste mange uger!

  • Comments(0)//dkblog.kongerslev.com/#post86

Det' cool med pool

"Dagbog" - med mellemrumPosted by Linda Sunday, June 08 2008 17:53:39

I dette sommervejr fandt vi sidste sommers badebassin frem, og så skulle ungerne ellers bare PLASKE! De glædede sig, og stor var skuffelsen, da det oppumpede bassin tabte luften med det samme!!!

Så måtte vi jo tage konsekvensen af det og fik fremtryllet et nyt og lækkert badebassin (efter en tur i Toys'r'Us). Det er bare guld, og Oliver har haft gæster med nede og bade. Jeg syntes det var for stort, men - vi kan alle 4 sidde i det og der er STADIG plads til at ungerne kan tumle. Så det er slet ikke for stort, slet ikke til de 2 vandhunde.

Vi har nydt det, og nydt en lang og varm weekend. Nu er det søndag, og vi skal på arbejdet imorgen. De fridage går bare for hurtigt...

  • Comments(0)//dkblog.kongerslev.com/#post85
Next »