Os i Danmark - Kongerslev's Blog

Os i Danmark - Kongerslev's Blog

Fam. Kongerslev i DK

En ganske alm. dansk familie med et dejligt hus lidt nord for Roskilde, 2 dejlige unger og masser af projekter :) - og selvfølgelig ALT for lidt tid!

Vi elsker weekender og ferier - synd der ikke er flere af dem!

at tage stilling til et spørgsmål

Snik snakPosted by Linda Monday, January 21 2008 19:11:03

Normalt spørger folk mig "går det godt" og så er det så super nemt bare at sige "Ja, tak".

Men i fredags var der en af mine kollegaer der kom hen til mig ved vores fælles morgenmøde (med morgenmad :) og sagde:

"Hej Linda, hvordan har du det?".

Et meget simpelt og flinkt spørgsmål, og umiddelbart et ganske normalt et.

Men ved nærmere eftertanke, syntes jeg det var svært at svare på, sådan på stående fod. For jeg skulle jo mærke efter - hvordan jeg egentlig havde det - inden jeg svarede, og skulle simpelthen tage stilling til hvordan jeg havde det!

Og mit svar blev derfor "øøøøhhhh godt nok".

Sikke da et møg svar, men jeg blev nærmest overrumplet af spørgsmålet. Så jeg håber bare at den næste der spørger mig, stiller et ledende spørgsmål, som jeg ikke lige skal tage stilling til sådan en fredag morgen, med forkølelse, ondt i halsen og en snert øjenbetændelse.

  • Comments(0)//dkblog.kongerslev.com/#post79